Dosispakning
Apoteket har en afdeling for maskinel dosispak. Dosispakafdelingen forsyner apotekets egne kunder, både på plejehjem og hjemmeboende, med dosispakket medicin.
Dosispakning giver den enkelte kunde præcis den rette mængde medicin på rette tidspunkt. Desuden mindskes mængden af ubrugt medicin, der efterfølgende skal kasseres. Poserne leveres til 1 eller 2 ugers forbrug med tre til fire poser pr. døgn, afhængigt af, hvordan lægen har ordineret medicinen. Sammen med poserne leveres et doseringskort og informationssedler, så det er nemt at bevare overblik over det samlede medicinforbrug, virkning, bivirkninger og særlige forholdsregler. Tilrettelæggelsen af dosispakningen sker i samarbejde mellem kunde, læge, apotek og eventuelt hjemmesygeplejerske.